Montering af luft til luft varmepumpe — sådan gør vi
En god montering er halvdelen af et godt anlæg. Her er præcis, hvad standardmonteringen indeholder, hvad den forudsætter, hvad der koster ekstra — og hvad loven kræver af den, der laver arbejdet.

Fra fotos til varme — typisk 3–4 timer på dagen
- 01Send fotos og få fast prisEt par billeder af ydervæggen inde og ude er nok. Vi vurderer placering, rørføring og strøm — og sender en fast pris inkl. standardmontering inden 24 timer på hverdage.
- 02Fast monteringsdatoMed tilbuddet får du en fast dato. Typisk kort leveringstid — anlæg og materialer er med i bilen, når vi kommer.
- 03Montering på 3–4 timerF-gas-certificerede montører borer én gennemføring, hænger inde- og udedel op, trækker isolerede kølerør, vakuumerer og tæthedsprøver med nitrogen.
- 04Opstart og instruktionVi starter anlægget op, tester varme og køl, sætter appen op sammen med dig og tager emballagen med.
Hvert punkt forklaret
Alt hvad der skal til for en almindelig montage på ét plan, hvor inde- og udedel sidder på samme ydervæg. Beløbet er inkluderet i alle modelpriser på sitet.
- 01Kørsel på Sjælland og levering af anlægget
Vi kører ud fra Rødovre og dækker hele Sjælland inkl. Lolland-Falster og Møn. Anlægget er med i bilen.
- 02Montering af indedel på ydervæg (max 2,5 m over gulv)
Indedelen skal sidde højt på en ydervæg, så luften fordeler sig i rummet — og så rørene kan gå direkte ud.
- 03Montering af udedel på vibrationsdæmpede fødder eller vægbeslag (max 1,5 m over terræn)
Udedelen står på gummidæmpede fødder på fast underlag eller hænger på vægbeslag. Det holder vibrationer væk fra huset.
- 04Op til 2 m isoleret kølerør, mellemkabel og drænslange i hvid plastkanal (kabelskjuler)
2 m dækker langt de fleste huse, hvor inde- og udedel sidder på samme væg. Kanalen skjuler rør og kabler pænt.
- 051 gennemboring i træ, mursten eller gasbeton (op til 40 cm)
Én gennemboring i træ, mursten eller gasbeton. Beton og natursten kræver kerneboring og er et tillæg.
- 06Kondensafløb ført til frit afløb/terræn
Kondensvand fra indedelen (ved køling) skal kunne løbe frit. Kan det ikke, sætter vi en kondenspumpe på (tillæg).
- 07Sikkerhedsafbryder monteret ved udedelen — anlægget tilsluttes til og med afbryderen
Vi tilslutter anlægget til en sikkerhedsafbryder ved udedelen. Mangler det, skal en autoriseret elinstallatør etablere det (tillæg).
- 08Vakuumering og tæthedsprøve med nitrogen
Kredsen vakuumeres for fugt og luft, og vi tæthedsprøver med nitrogen, før kølemidlet lukkes ind. Det er forskellen på et anlæg der holder, og et der ikke gør.
- 09Opstart, funktionstest, indstilling og instruktion i betjening og app
Vi tester varme og køl, indstiller efter dit hus og sætter app og fjernbetjening op sammen med dig.
- 10Oprydning og bortskaffelse af emballage
Vi tager emballage og affald med. Du står tilbage med et anlæg, der kører.
Det forudsætter standardmonteringen
- Strøm til sikkerhedsafbryderen: tilslutning fra afbryder til stik eller tavle udføres af autoriseret elinstallatør — vi giver pris efter besigtigelse
- Fast, plant underlag til udedelen (fliser/fundament) — ellers jordstativ
- Inde- og udedel placeres på samme ydervæg
Tillæg — faste priser
- Ekstra rørføring — alt inkl.Kølerør, kabelbakke/kanal, bøjninger, mellemkabel og drænslange ud over de 2 m i standardmonteringen — én pris pr. meter.595 kr. pr. påbegyndt meter
- Efterfyldning af kølemiddel ved lange rørføringerAnlæggene er fyldt fra fabrikken til en bestemt rørlængde (typisk 5–10 m afhængigt af model — står på hver modelside). Længere føringer kræver vejet efterfyldning.695 kr.
- Ekstra gennemboring (træ/mursten/gasbeton)Hvis rørføringen kræver mere end én gennemboring.495 kr.
- Gennemboring i betonKerneboring i beton eller natursten.1.495 kr.
- Kondenspumpe (drænpumpe)Når indedelen sidder lavt, på en indervæg, eller kondensvandet ikke kan løbe til frit afløb.2.495 kr.
- Vægbeslag til udedelI stedet for fødder på terræn — inkl. vibrationsdæmpere.595 kr.
- Jordstativ til udedelNår der ikke er fast, plant underlag.895 kr.
- Jordspyd / jordelektrodeHvis der ikke er jord i den eksisterende installation ved udedelen.795 kr.
- Nedtagning og bortskaffelse af gammelt anlægInkl. lovlig tømning af kølemiddel.1.995 kr.
- VarmepumpeskjulerAfskærmning af udedelen i træ eller komposit.fra 1.995 kr.
Hvem må montere en varmepumpe?
Et split-anlæg har en kølekreds, der åbnes ved montering. Efter EU's F-gas-forordning (2024/573) må det arbejde kun udføres af certificerede personer — også ved små fyldninger og også ved naturlige kølemidler som R290. Vores montører er F-gas-certificerede, og vi arbejder efter F-gas-forordningen: vakuumering, tæthedsprøve og korrekt håndtering af kølemidlet hører med, hver gang.
El: fast tilslutning til boligens installation og etablering af nye udtag er forbeholdt autoriserede elinstallatører. Derfor tilslutter vi til en sikkerhedsafbryder ved udedelen — og koordinerer med elinstallatør, hvis der skal et nyt udtag eller en ny gruppe til.
Støj: udedelen skal placeres, så naboen ikke generes. Vi vælger placering og vibrationsdæmpning med det for øje og fraråder placeringer tæt på naboens soveværelsesvindue.