Luft til luft varmepumpe: strømforbrug og besparelse i praksis
En luft til luft varmepumpe laver varme af strøm, men den gør det fire til seks gange mere effektivt end en elradiator. Her er, hvordan du regner på forbrug og besparelse, med tal fra Bolius og Energistyrelsen.
Derfor bruger den så lidt strøm
En elradiator omsætter 1 kWh strøm til 1 kWh varme. En varmepumpe bruger strømmen til at flytte varme fra udeluften ind i huset, og det giver flere kWh varme pr. kWh strøm. Der er varme i luften selv ved frost; anlægget koncentrerer den bare.
SparEnergi (Energistyrelsen) sammenfatter det sådan: en luft til luft varmepumpe giver 4–6 gange mere varme for pengene end elvarme. Bolius regner med, at anlægget bruger cirka en fjerdedel af den strøm, elradiatorer bruger til samme varme, altså en besparelse på op til 80 % på den del af varmen, pumpen leverer.
SCOP: tallet, du skal kende
SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) er anlæggets gennemsnitlige virkningsgrad over en fyringssæson, målt efter EN 14825 i 'gennemsnitsklima'. SCOP 5,0 betyder 5 kWh varme pr. kWh strøm i gennemsnit. Skal huset have 10.000 kWh varme fra pumpen, bruger den 2.000 kWh strøm.
Vores topmodeller ligger på SCOP 5,2–5,3 (Panasonic HZ25ZKE, Mitsubishi RZ25 og LN25). Innova Titanium ligger på 5,1, Panasonic NZ25YKE på 5,0 og basismodeller som Panasonic CZ25ZKE på 4,3. Forskellen mellem 4,3 og 5,3 er omkring 20 % på elregningen for den samme varme.
Husk, at SCOP er målt i et mildere klima end det danske. I en kold periode falder virkningsgraden, fordi der er mindre varme i luften. Tallet er godt til at sammenligne modeller, men det årlige forbrug i dit hus vil typisk ligge lidt over det, SCOP-tallet alene tilsiger.
Hvor stor en del af varmen dækker pumpen?
En luft til luft varmepumpe varmer det rum, indedelen sidder i, og de rum, varmen kan brede sig til. Den dækker sjældent hele huset. SparEnergi angiver, at anlægget typisk dækker op til 75 % af varmebehovet i et sommerhus, og den andel er et fornuftigt udgangspunkt for en åben plan i et helårshus også.
Den sidste fjerdedel kommer fra den eksisterende varme, typisk elradiatorer i soveværelser og badeværelser. Det er derfor, besparelsen på hele elregningen er lavere end de 80 %, Bolius angiver for selve varmepumpens del. Vil du højere op, kan to anlæg eller en placering centralt i huset hjælpe.
Bolius' regneeksempel: 130 m² hus
Bolius har regnet på et standardhus på 130 m² med et varmebehov på 18.100 kWh om året (opdateret 8. april 2026). Med elradiatorer koster varmen omkring 28.700 kr. om året. Med en luft til luft varmepumpe koster den omkring 13.000 kr. om året. Begge tal inkluderer en fordelt anlægsudgift over anlæggets levetid.
Forskellen på omkring 15.700 kr. om året er et landsgennemsnit. Dit tal afhænger af husets isolering, hvor stor en del pumpen dækker, hvilken model du vælger og din elpris. Men størrelsesordenen viser, hvorfor luft til luft er den mest oplagte forbedring i et elopvarmet hus.
Sådan regner du selv
Start med husets varmebehov i kWh om året. Har du elvarme, kan du aflæse det direkte på elregningen: forbruget i fyringssæsonen minus det, du bruger om sommeren. Gang med 0,75 for den del, pumpen dækker, og divider med anlæggets SCOP. Læg de sidste 25 % til uændret. Resultatet er dit nye forbrug til varme.
Eksempel med 10.000 kWh varme og SCOP 5,0: 7.500 kWh fra pumpen kræver 1.500 kWh strøm, plus 2.500 kWh uændret fra radiatorerne, i alt 4.000 kWh mod 10.000 kWh før. Vores beregner gør regnestykket for dig og foreslår en model. Tag resultatet som et estimat, ikke et løfte.
Elprisen: jo dyrere strøm, jo hurtigere tjent hjem
Besparelsen i kroner er forskellen i kWh ganget med din elpris. Stiger elprisen, stiger besparelsen tilsvarende, fordi du sparer de samme kWh. Det gør en varmepumpe til en investering, der bliver bedre, når strøm bliver dyrere.
Har du timeafregnet el, kan du få lidt ekstra ud af anlægget ved at lade det køre lidt varmere i de billige timer og lidt lavere i de dyre. Wifi-appen på alle vores modeller gør det nemt at sætte tidsplaner op. Hold dog udsvingene små, se næste afsnit.
Natsænkning: nej som udgangspunkt
Med elradiatorer giver natsænkning mening, fordi hver kWh koster det samme. Med en varmepumpe er billedet anderledes. Anlægget er mest effektivt, når det kører jævnt ved lav belastning. Sænker du temperaturen meget om natten, skal anlægget arbejde hårdt om morgenen for at hente den ind igen, og det koster virkningsgrad.
Vores råd: hold en konstant temperatur, eller nøjes med en sænkning på et par grader. Rejser du fra sommerhuset i flere uger, er det anderledes: sæt anlægget på frostsikring eller en lav grundtemperatur, og tænd via appen, før du kører derop.
